Disse 3 råd er nøglen til hele uddanelsen og er derfor sinsygt vigtig altid at overholde til punkt og prikke, hvis man vil nå målet!
1: Det er ALTID sjovt
Kun i en DÅRLIG skole vil barnet, hvis det drives af ærgerrighed, kræve for meget af sig selv og hurtigt miste den vigtige drivkaft, glæden og motivationen til at lære.
Så er det kun forældrene der stadig drømmer om den funklende fremtid og store succes, ikke længere barnet.
det samme gælder for hesten, mistrives hesten, bliver den presset, overtrænet eller andet mister den ofte både glæden og gangen og viljen og hele uddanelsen falder derved til jorden.
Men en god lærer forbinder leg og glæden ved at lære med det uddanelsesmål han stiler efter så barnet bibeholder glæden og lysten og ihærdigheden i hele uddanelsesforløbet.
det samme gælder hesten, hvis glæden er der vil hesten altid gøre sit yderste og elske sit arbejde!
det er uhyr let at gi os selv og hesten netop det glæden og lysten til at lære, det vigtigste mål er at gøre det helt klart at uanset fejl eller komblikationer i træningen så er det ALTID sjov og skal ALTID være sjovt, så vil vejen frem mod målet være åben...er glæden der ikke, forsvinder vejen helt og man når aldrig målet.
2: det ser ALTID smukt ud!
det er noget helt afgørende i træningen af en hest.
Ikke desto mindre høre man ofte rund om på rideskoler og ridecentre sætninger som
"det ser jo ikke ud af noget, vi behøver 3 år til"
"gi den nogle i røven så den kommer frem til hånden"
"træk den dog ind så den bøjer nakken"
hos os findes disse sætninger IKKE!
men selvfølig hvis jeg knebler og binder hesten, hvis jeg fratager den dens naturlige bevægelsesrammer, så mister de alt, al charme, ved deres naturlige udtrygsform og frem for alt morskaben, glæden ved arbejdet og den legende og leende glans i øjenene.
den vil måske for mange gå flot men glæden ved arbejdet vil være væk og vi arbejder nu med en såkaldt robothest, en hest der gør tingene..ikke forde den syntes det er sjov, men forde den er nød til det for ellers gør det ondt, en sådan hest er ALDRIG smuk og elegandt, men ofte irriteret og andspændt!!
og er det ikke synd og skam når vi nu arbejder med et væsen der i århundrede har stået som symbol på
skønhed og elegance!??
ALT i træningen skal ses som værende smukt uanset om der er fejl, de kan rettes, hovedesagen er at hesten ALDRIG bliver presset eller bliver ængstlig ved arbejdet ved at blive straffet med diverse tvangsmidler.
ALt vad vi gør ser ALTID smuk ud - lige fra første lektion!!
3: og slutteligt.....hvad så hvis?
hvad så hvis.... vores lille klumpedumpe aldrig når det store mål?
hvis han aldrig formår at blive en stor kunstner?
Det er da fuldstændig ligegyldigt, det har jo været en vidunderlig tid!
Og tænk på alt det, han har fået ud af det? (altid under forudsætning af, at det var en god lære)
Hvis det er en god vej, vi er slået ind på, og hvis den evigt opdukkende ærrighed om at blive bedre end alle andre er overvundet - Hvor herligt!!
Så er det slut med at stresse!! For alt hvad vi nu gør, er altid sjovt og ser altid smukt ud, og målet er endelig blevet uvæsenligt. Det nåes jo alligevel aldrig helt, end ikke af de mest talentfulde og professionelle, selv de vil altid ku lære mere!!
lad os skubbe ambitonerne til side og lad os begynde at høre og se! frem for alt føle!
denne gave har gud nemlig skænket hvert et menneske så lad os da bruge den til at føle og forstå hesten og lad os begive os ud på den rejse, som er ledaget af vedvarende succes og vedvarende glæde.
Som gør det muligt for os - faktisk som hesten lære os det - at leve her og nu og ikke udskyde alle lundens frugter til imorgen eller iovermprgen til et eller andet tvislsomt mål!!
1: Det er ALTID sjovt
Kun i en DÅRLIG skole vil barnet, hvis det drives af ærgerrighed, kræve for meget af sig selv og hurtigt miste den vigtige drivkaft, glæden og motivationen til at lære.
Så er det kun forældrene der stadig drømmer om den funklende fremtid og store succes, ikke længere barnet.
det samme gælder for hesten, mistrives hesten, bliver den presset, overtrænet eller andet mister den ofte både glæden og gangen og viljen og hele uddanelsen falder derved til jorden.
Men en god lærer forbinder leg og glæden ved at lære med det uddanelsesmål han stiler efter så barnet bibeholder glæden og lysten og ihærdigheden i hele uddanelsesforløbet.
det samme gælder hesten, hvis glæden er der vil hesten altid gøre sit yderste og elske sit arbejde!
det er uhyr let at gi os selv og hesten netop det glæden og lysten til at lære, det vigtigste mål er at gøre det helt klart at uanset fejl eller komblikationer i træningen så er det ALTID sjov og skal ALTID være sjovt, så vil vejen frem mod målet være åben...er glæden der ikke, forsvinder vejen helt og man når aldrig målet.
2: det ser ALTID smukt ud!
det er noget helt afgørende i træningen af en hest.
Ikke desto mindre høre man ofte rund om på rideskoler og ridecentre sætninger som
"det ser jo ikke ud af noget, vi behøver 3 år til"
"gi den nogle i røven så den kommer frem til hånden"
"træk den dog ind så den bøjer nakken"
hos os findes disse sætninger IKKE!
men selvfølig hvis jeg knebler og binder hesten, hvis jeg fratager den dens naturlige bevægelsesrammer, så mister de alt, al charme, ved deres naturlige udtrygsform og frem for alt morskaben, glæden ved arbejdet og den legende og leende glans i øjenene.
den vil måske for mange gå flot men glæden ved arbejdet vil være væk og vi arbejder nu med en såkaldt robothest, en hest der gør tingene..ikke forde den syntes det er sjov, men forde den er nød til det for ellers gør det ondt, en sådan hest er ALDRIG smuk og elegandt, men ofte irriteret og andspændt!!
og er det ikke synd og skam når vi nu arbejder med et væsen der i århundrede har stået som symbol på
skønhed og elegance!??
ALT i træningen skal ses som værende smukt uanset om der er fejl, de kan rettes, hovedesagen er at hesten ALDRIG bliver presset eller bliver ængstlig ved arbejdet ved at blive straffet med diverse tvangsmidler.
ALt vad vi gør ser ALTID smuk ud - lige fra første lektion!!
3: og slutteligt.....hvad så hvis?
hvad så hvis.... vores lille klumpedumpe aldrig når det store mål?
hvis han aldrig formår at blive en stor kunstner?
Det er da fuldstændig ligegyldigt, det har jo været en vidunderlig tid!
Og tænk på alt det, han har fået ud af det? (altid under forudsætning af, at det var en god lære)
Hvis det er en god vej, vi er slået ind på, og hvis den evigt opdukkende ærrighed om at blive bedre end alle andre er overvundet - Hvor herligt!!
Så er det slut med at stresse!! For alt hvad vi nu gør, er altid sjovt og ser altid smukt ud, og målet er endelig blevet uvæsenligt. Det nåes jo alligevel aldrig helt, end ikke af de mest talentfulde og professionelle, selv de vil altid ku lære mere!!
lad os skubbe ambitonerne til side og lad os begynde at høre og se! frem for alt føle!
denne gave har gud nemlig skænket hvert et menneske så lad os da bruge den til at føle og forstå hesten og lad os begive os ud på den rejse, som er ledaget af vedvarende succes og vedvarende glæde.
Som gør det muligt for os - faktisk som hesten lære os det - at leve her og nu og ikke udskyde alle lundens frugter til imorgen eller iovermprgen til et eller andet tvislsomt mål!!
RSS Feed