Rytteren har som udgangspunkt sit tyngdepunkt placeret centralt lige over hesten. Hvis rytteren vil flytte hesten i en bestemt retning ved at flytte sit tyngdepunkt, kan man ikke bare flytte det - man må tage hesten med. Hvis man bare flytter sit tyngdepunkt (altså sin krop), så falder man ud til den side man flytter sig, hesten vil ikke følge med. For mig inkluderer tyngdepunktet derfor også overschenkelen, altså fra hofte til knæ. Hvis man skal kunne tage hesten med når man bevæger sit tyngdepunkt, må man give hesten signal til dette via sin overschenkel, hvertfald i indlæringsfasen. I versaden er dette ikke så svært, for der har vi allerede hesten bøjet om vores indvendige strakte ben. Det er meget lettere at flytte hesten med sit tyngdepunkt når benet er strakt. På cirkelen derimod, er det ens udvendige ben der bliver ansvarlig for at tyngdepunktet kan flyttes rundt på cirkelen. Siden det udvendige ben ikke er strakt, er det lidt sværere end at flytte hestens tyngdepunkt i versaden. Det er en god hjælp af at bruge udvendige overschenkel i takt med at hesten løfter sit udvendige forben (selvfølgelig kun hvis det er brug for det - når hesten bliver mere balanceret, vil den følge mindre signaler,

I aka skal vi nok til gengæld fortælle hvordan man drejer en hest der har lært at bøje for tøjlehjælpen

Tøjlehjælp i aka:
-direkte tøjle betyder stille/bøje (bruges som en lirken, der ikke må forstyrre hestens bevægelsesmønster, og der gives godt efter bagefter så hesten kan strække frem i sin hals (især den unge hest))

-begge tøjler anholdende betyder "bræms/stop". (Anholdende betyder at man holder tøjlen, ikke at man trækker bagud, tøjlen må aldrig nogensinde virke bagud)

-den indirekte tøjle på halsen betyder drej. Det vil sige at tøjlelæderet på højre skulder/hals betyder "drej til venstre". Dette kan volde en smule problemer for den unge hest (da det er svært at forstærke denne hjælp), og det er derfor vigtigt at man hjælper hesten ved også at flytte sit tyngdepunkt den vej man vil dreje hen. Selv øger jeg frekvensen af "blid rysten" på hestens hals hvis ikke den forstår, noget der som regel får den til at dreje med det samme.

-Man bruger den første tid af uddannelsen på at lære hesten at søge frem til udvendig tøjle på cirkelen; dette gøres ved at man beder om indvendig bøjning ved indvendig tøjle, for straks at give efter så hesten kan strække frem-ned. Hvis man sidder korrekt i sit sæde, vil hesten bøje sig om indvendig ben og snart komme frem til udvendig tøjle, som så skal give hesten støtte og snart begynde at begrænse bøjningen - som efterhånden opstår ved sædehjælp snarere end direkte tøjlehjælp

-Til sidst kommer hesten over på kandar (i starten kandar/kapsun), og på dette stadiet bøjer den veluddannede hest for sædet og tyngdepunktet alene, og tøjlen bruges kun til at bestemme rammen (sammen med sædet) samt at dreje hesten ved hjælp af den indirekte tøjle.

1/1 p. : Fuld stop. Hvis hesten ikke lytter overhovedet til de foregående.
3/4 p. : Stoppe hesten næsten helt op. Lige når den tøver, så komme igennem
med schenklen. Den er en forstærkning at den 1/2 p.
1/2 p. : Den samlende parade. Tage en parade i tøjlen, så bagben giver
efter, så schenklen kan komme igennem og hente bagben
Frem.
1/4 p. : Løsgørende Parade: Løsgøre hesten i stilling og bøjning. Små lette
parader i tøjlen let tryk for schenklen, så den
Løsgøres helt ned i hoften.
1/8 p. : let p i tøjlen for at verificere at hesten har givet efter i
bagbenene.

Husk, at alle parader er til for at (1/8 p) tjekke at bagben har givet
efter, løsgøre hesten form så den kan give efter i bagben (1/4p), samle
(1/2p) Fører vægten tilbage over bagben, afkorte afskubbet, kan igen kun
lade sig gøre såfremt ag bagben har givet efter. 3/4 P når den ikke svarer
for de foregående og den 1/1 p. når den slet ikke svarer.

Evnen til at bruge sædehjælpen er enormt afhængig af en balanceret overkrop og en korrekt position i bækken, lænd, brystkasse, hals og hovede hos rytteren. Og ikke mindst, en evne til at absorbere en del energi ned gennem stigbøjlerne. Man skal have en vis tonus i kroppen, men ikke være anspændt .. Man kan ikke forvente at kunne bruge sin krop korrekt til hest, hvis ikke man bruger den korrekt uden hest. Så meget af øvelsen for at få et bedre sæde, ligger i at arbejde på en bedre holdning generelt

i bevægelse følger ens hofter med i en cirkelbue ned-frem når bagbenet på samme side kommer frem. I den sidste fase af denne bue, indvirker man med sin schenkel hvis man vil have hesten til at træde længere (samtidig med at man giver efter så halsen kan strækkes tilsvarende).

Man skal arbejde på sin holdning så bevægelsen kan komme hele vejen op gennem rygraden og op gennem hjælmen. Det kræver en helt perfekt holdning og balance! Men det er jo udgangspunktet for at man overhovedet skal kunne arbejde med sit sæde i nedsittende trav, især når hesten er stor og med et giga-rygsving.

Ideen om at halsen skal holdes lige på skulderen er sådan set god nok. Men jeg er meget usikker på om man kan komme til en højt uddannet hest der er tøjelig og bøjelig i sin krop med "bøjnings-fobi". Jeg mener det er Pluvinel der beskrev en uddannelses-vej der ikke inkluderede versaden (=bøjning), men det påståes af nogen at dette kun var fordi versaden sås som "det hemmelige middel", og derfor ikke måtte beskrives på skrift (så fienden kunne få fat i hemmeligheden). BB har forsøgt at følge Pluvinels træningsvej, men konkluderede at versaden er helt essentiel for at uddanne en hest til et højt niveau.

Efter min mening er middelvejen den bedste løsning - jeg tror hverken det nytter at have bøjningsfobi eller ligeudretningsfobi. Dog ved vi jo alligevel at en hest uddannet KUN på cirkelen (dvs ingen ligeudretning) kan nå helt til den høje skole. Så bøjning udført korrekt er bestemt en vej til målet! Om ligeudretning udført systematisk og korrekt OGSÅ kan være en vej til målet, kan jeg ikke rigtig udtale mig om.

Allerførst ville det nok være en fordel at definere hvad der er en korrekt bøjet hest, og hvad der er en overbøjet hest. Jeg mener, at sålænge hesten er jævnt bøjet i hele kroppen inkluderet ganashen, hoften kommer frem og hesten IKKE knækker/ændrer vinkelen på bøjningen ved T1 lige foran skulderen, så er hesten bøjet korrekt. Om så den er bøjet på en 6 meters volte eller på en 20 meters volte, bestemmer kun graden af denne korrekte bøjning. Jeg mener altså ikke at en hest er overbøjet selv om den er bøjet tilsvarende en 6 meters volte (dvs maksimal bøjning for en hest) sålænge denne bøjning udføres korrekt i hestens krop. Hvad er så en overbøjet hest? Det er efter min mening når hesten bøjes så meget i halsen at hoften ikke kan følge med. Resultatet kan vises på flere måder hvor det gennemgående og vigtigste symptom er et knæk i halsens vinkel (T1) lige foran skulderen. Dette er et symptom på at man har kommet til at bede om for meget bøjning med sin tøjle, uden at sørge for at begbenet kommer med ind. Dette kaldes også at skyde skulderen, og er efter hvad jeg kan opfatte lige præcis det som AmcL-folkene frygter så meget. Det er også en uheldig situation da man ligesom har "præsset citronen" for meget og kommet til at bede om noget hesten ikke kan udføre. Når hesten finder ud af at den kan skyde skulderen eller skyde hoften ud for at undgå bøjningen får man en hest der løber gennem hjælperne og som er svær at gymnasticere. Måden at undgå det på, kan være at undgå al bøjning overhovedet. Man kan også undgå det ved ALDRIG at bede hesten om mere bøjning end den er klar til.

Uddannelsen gennem bøjning: Jeg tror på at det er en stor stor fordel at inkludere stilning og bøjning i træningen. Min begrundelse er som følger: En hest på et bøjet spor vil træde længer indunder sig med sit indvendige bagben. Den vil naturligt komme til at strække hele overlinien, især sin udvendige overlinie (og hele ydersiden generelt). At hesten kun skal føre det ene bagben en ekstra slat indunder sig letter dens arbejde. Og fordi det er lettere, udfører unge heste det helt uden problemer, og de kan på denne måde styrke musklerne, "en side ad gangen", samt øve det motoriske forløb, hvor bagbenet skal svinges ekstra langt ind under hesten. Det endelige målet i denne form for uddannelse er stadig ligeudretningen! Ligeudretningen opnåes her gennem bøjningen, det vil sige bagbenene gymnastiseres et ad gangen. Da alle heste fra naturens side er skeve, har ligeudrætning den yderligere fordel at man kan træne et bagben/forben mere end et andet. I denne uddannelsesform, er det en HØJ øvelse at bede BEGGE bagben træde langt indunder den "samtidig" - dette kommer man vel egentlig først til i piaffen!

Man kunne jo i teorien lære hesten at træde indunder sig uden at gå vejen om bøjningen. Så skulle man som det kan ses i en tråd på HN, lade halsen falde rigtig rigtig dybt og have en vis fart og et stort rygsving på - så kan den utrænede/unge hest nok godt svinge begge bagben indunder sig på en gang. Man kunne så herfra styrke hesten og langsomt løfte den højere og højere indtil den kan samles i piaffen, stadig ligeudrettet. Målet vil være det samme som ved uddandelsen via bøjning. Fordelen vil være at du aldrig får problemet med at hesten lærer sig at skyde skulderen. Ulempen vil være at du får svært ved at styrke den ene eller den anden side mere, og dermed får svært ved at korrigere den naturlige skevhed. En anden fordel som jeg kan se, er at det vil være meget meget tungt for den helt unge hest at gå på denne måde i særlig lang tid, så enten skal man ty til at ride den "almindeligt", det vil sige hvor bagbenene ikke får anledning til at svinge så godt indunder kroppen som det kan ses på videoerne på HN - ellers skal man træne hesten i meget meget kort tid ad gangen. Der synes på mig at blive færrre muligheder til at variere træningen generelt, korriger mig hvis jeg tager fejl! Nogen vil sikkert her argumentere med at man sagtens kan få hesten til at gå i holdning med en højere halsstilling også - men her tror jeg i de fleste tilfælde man vil komme til at bruge for meget tøjle og dermed opnå en "falsk" holdning. Det er som sagt supertungt for en hest at svinge begge bagben indunder sig på en gang - i akademisk kræves det først efter års træning. Den styrke kan man ikke kræve af en unghest og det er her jeg tror man vil komme ud i problemer med denne uddannelsesvej.

Den gyldne middelvej, hvor hesten lærer at søge frem-ned med to svingende bagben i ligeudrætning, men hvor den OGSÅ bliver trænet på cirkelen hvor et bagben kan gymnasticeres ad gangen så naturlige skævheder kan udlignes gennem træningen og arbejdet bliver afvekslende og ikke for hårdt for den unge/utrænede hest tror jeg ville være rigtig godt. Og akademiske ryttere kunne GODT koncentrere sig meget mere om at undgå enhver overbøjning (=fejlbøjning) af sin hest

Hvad vil det sige når man snakker at hesten går på 3 eller 4 spor, her er en kort forklaring


 På 3 spor træder hesten til tyngdepunktet - prøv ad og se hvor hesten sætter bagpoten i forhold til tyngdepunktet i hestekroppen. Derfor siger man, at 3 spor er at foretrække mht samling.

 På 4 spor træder hesten forbi tyngdepunktet, og det skal man ikke træne alt for meget. Men på 4 spor får man jo et større stræk på ydersiden,

For at få ham til at strække overlinjen lagde CH to bomme ud, hvilket vi med nød og næppe slap fra med livet i behold 
 læg en bom ud og lod hesten snuse til den, tæske på den med forbenet og bide i den - typisk ung hest. Derefter løb du sammen med hesten over den. Det er enklere for hesten at trave over bomme end at skridt på grund af 2-takten. Når han ikke rørte bommen klikker/klapper du hesten - når hesten rør bommen får den bare ros for at forsøge.
Efter et par uger vil hesten snildt kunne, og så lægges der en bom mere på osv.
Nu kan man lave variationer ved at lave stor afstand - lidt mere end et stort skridt imellem. Så lægger jeg dem tæt sammen - et normalt skridt. ( man kan sige stræk, stræk, stræk, når det gøres i lange bomafstande og sige løft,løft, løft ved korte, på den måde kan man træne forskellige rammer.)
En anden variation går ud på at løfte bommene i den ene side eller skiftevis, det er super gymnastik for hele hestens bevægeapparat.
Man kan også lægge bommene på må og få og træne hestens fornemmelse for at sætte poterne rigtigt.
Kronen på hverket er ; At trave over bomme på volte. Nogle heste synes, det er meget svært, og der lægges selvfølgelig kun en bom ud og skamroser, når det lykkes, indtil hesten kan det.(derefter kan man lægge flere til)
Husk at hvis det er træning af overlinjen og samlende muskler man vil træne, må bomhøjden ikke være over 20 cm.
Hermed mine varmeste anbefalinger af bomme - især hvis man senere gerne vil samle hesten.
God fornøjelse.

Heste der tigger er simpelthen en pine, så en nem måde er at ty til denne øvelse, som har vist sig nyttig for mange.

Giv kommandoen: "Pas dig selv" og venter til hesten tager hovedet væk fra mine hænder. I det øjeblik giver jeg kliklyden og godbidden. Der er ikke lyd på klippet, så det må man tænke sig til ud fra det der foregår.

Det at bakke hesten er en MEGET dominerende øvelse som ALDRIG skal overdrives og man skal være yderst obmærksom på ikke at bakke en unghest eller en hingst for ofte eller i for lang tid, da de fleste unghest vil blive utrygge og nogle hingste simpelthen kan risikere at gå til modværge i en ret voldsom protest.
 Når det er sagt er det dog en ting hesten SKAL kunne på komando af sikkerheds mæssige årsager.


Den bedste måde at lære hesten det på er uthe lehmans metode der går ud på at bruge enden at det 2,5 m tunge bløde reb (man kan sagtens nøjes med et almindeligt træktov), man nu bruger i hendes verden - at svinge det rundt om sig -i en cirkel rundt om sig- for at vise hvor mit "rum" er.. til heste der ikke er så sensible... når det så er sagt, kan man flytte på sig selv og hesten vil automatisk flytte sig væk og deraf bakker den.. Jeg har hjulpet en del beton heste og det virker hver gang og lynhurtigt. Når de så bakker stopper svinget, armene sænkes man laver et dybt suk og ser bare glad og venlig ud.. Så slipper man får at bruge godbidder, når hesten nu ikke kan skelne der.. og faktisk alle heste ser på en med ørerne fremme og nysgerrigt.. som om de tænker nååå var det bare det jeg skulle. Man slipper samtidig for at overskride deres personlige rum, som jo er lige så vigtig en del af hms træningen..

Ud på banen med et træktov, træn gå, stå, bak. Hesten skal kunne gøre det for dit kropssprog, når du træner det skal du hele tiden forestille dig du har en stor hula hopring omkring dig, det er dit personlige rum, der må hun kun komme ind hvis hun inviteres.
 Alle kropskneb uden berøring gælder, så hvis det kræver du laver sprællemænd eller ter dig tosset, så er det det du må gøre. Er du konsekvent og holder reglen også når du fx trækker ind fra fold, går ture osv., vil hesten hurtigt forstå det.
 Når du uden tovet og kun via dit kropssprog kan få hende til at følge dig, stoppe og bakke, så sætter du det lange tov på igen, denne gang skal du via kropsprog få hende til at flytte sidelæns, dvs. du står nu ved hendes side og bruger samme kropssprog som du brugte til bak. Husk endelig bare hun tænker på at gøre det rigtige er det ros, ros og massere af ros.
Du vil nu have etabliseret dit personlige rum og kunne flytte hende både frem, tilbage og til siden og så er du klar til at gå igang med frem og ned på longen.