Evnen til at bruge sædehjælpen er enormt afhængig af en balanceret overkrop og en korrekt position i bækken, lænd, brystkasse, hals og hovede hos rytteren. Og ikke mindst, en evne til at absorbere en del energi ned gennem stigbøjlerne. Man skal have en vis tonus i kroppen, men ikke være anspændt .. Man kan ikke forvente at kunne bruge sin krop korrekt til hest, hvis ikke man bruger den korrekt uden hest. Så meget af øvelsen for at få et bedre sæde, ligger i at arbejde på en bedre holdning generelt
i bevægelse følger ens hofter med i en cirkelbue ned-frem når bagbenet på samme side kommer frem. I den sidste fase af denne bue, indvirker man med sin schenkel hvis man vil have hesten til at træde længere (samtidig med at man giver efter så halsen kan strækkes tilsvarende).
Man skal arbejde på sin holdning så bevægelsen kan komme hele vejen op gennem rygraden og op gennem hjælmen. Det kræver en helt perfekt holdning og balance! Men det er jo udgangspunktet for at man overhovedet skal kunne arbejde med sit sæde i nedsittende trav, især når hesten er stor og med et giga-rygsving.
i bevægelse følger ens hofter med i en cirkelbue ned-frem når bagbenet på samme side kommer frem. I den sidste fase af denne bue, indvirker man med sin schenkel hvis man vil have hesten til at træde længere (samtidig med at man giver efter så halsen kan strækkes tilsvarende).
Man skal arbejde på sin holdning så bevægelsen kan komme hele vejen op gennem rygraden og op gennem hjælmen. Det kræver en helt perfekt holdning og balance! Men det er jo udgangspunktet for at man overhovedet skal kunne arbejde med sit sæde i nedsittende trav, især når hesten er stor og med et giga-rygsving.
RSS Feed